Kommunikationsbrist

H. Roland J.
Author: H. Roland J.

Pornolivet.dk's bagmand, tidligere filmproducent, forfatter, debattør. Uddannet dokumentarist og manuskriptforfatter (1996/2000). Har arbejdet med porno i en eller anden form i 30 år.

Det er ikke op til os at beslutte på en Content Creators vegne, hvordan de ønsker at drive deres gesjæft, men vi er voldsomt frustrerede over de skandinaviske content creators. Noget så simpelt som kommunikation er noget de simpelthen ikke forstår, og det er et gennemgående tema, som ikke er enkeltstående for et par af de content creators vi har været i kontakt med. Det er hver og en, der har det samme problem med kommunikation.

Vi bruger enormt meget tid på at finde en mulighed for i det hele taget at få kontakt til content creators. Det er klart at deres emailadresse og telefonnummer ikke er frit tilgængeligt så vi har fuld forståelse for, hvorfor det er så svært at kontakte dem – men…

Når vi endelig får kontakt med en content creator sker der det samme hver gang. De kan godt se ideen bag Pornolivet.dk og vi har læst sætningen ”det lyder spændende. Jeg vil gerne høre mere” eller en variation af ”fedt. Jeg vil gerne være med. Hvad skal jeg gøre nu?” stort set hver eneste gang vi har fået kontakt til en content creator.

Og derfra… intet.

Der er eksempelvis en vi fandt en emailadresse til, og skrev til, men der kom ikke noget svar. Vi slog den hen som ”hun er ikke interesseret” eller ”hun har overset vores mail i den sikkert overfyldte inbox” (hendes emailadresse var mere eller mindre fuldt tilgængelig) så vi regnede faktisk ikke med at høre mere fra hende.

2 måneder efter vi havde sendt den email skrev hun sgu tilbage! Hun var meget interesseret og ville gerne høre mere. Vi skrev en lang og udførlig email tilbage, men har endnu ikke hørt fra hende. Det er nu 5 måneder siden vi kontaktede hende første gang og 3 måneder siden vi besvarede hendes forespørgsel.

En anden, som vi kontaktede via Twitter/X, syntes også det var helt vildt spændende, men hun var midt i en flytning så vi havde naturligvis fuld forståelse for, at hun først havde tid til at tage en samtale med os ugen efter.

Vi hørte ikke fra hende, men fik senere en besked om at hun også lige skulle en smuttur til udlandet, og ville kontakte os når hun var tilbage. Igen, vi har fuld forståelse for at den nuværende karriere fylder meget sammen med privatlivet og et almindeligt job – men der gik igen en uge over den tidsramme hun selv havde sat så vi mindede hende om at vi regnede med at hun kontaktede os.

Hun indrømmede at hun havde glemt alt om os – hvilket kan ske for selv den bedste – og fortalte at hun ville kontakte os dagen efter. Vi har naturligvis ikke hørt fra hende siden da.

I over et år har vi også ledt efter ”The Face of Porn” – en content creator, der potentielt kunne være en del af gruppen bag Pornolivet.dk og Minporno.dk som ligestillet med alle os andre, men primært som ansigtet ud ad til. Vi har i det år fundet 2, der havde det udseende og de evner, som vi eftersøger til dén ‘stilling’, og vi har været heldige nok til at få kontakt med dem begge.

Den første var endda til en langt møde – efter flere længere telefonsamtaler med Roland – og det så ud til at være den helt rette match. Hun havde udseendet, evnerne, indstillingen og endda et genkendeligt navn, der ville have været helt perfekt som Ansigt for Pornolivet.dk.

Vi har dog ikke hørt fra hende siden, og vi vil naturligvis ikke presse alt for meget på da vi arbejder i en meget intim og delikat branche. Det er så over et år siden og vi har kun sendt 1 SMS for at høre om hun havde mistet interessen. Vi har intet hørt fra hende og vi synes ikke at kunne finde hende online mere så hun har nok nedlagt sin ellers strålende karriere.

Den sidste var en ny og spændende pige, der dog allerede har en stor fanbase med sig, som også ville være perfekt som Ansigt på Pornolivet.dk. Ingen enorme vanskeligheder med kommunikationen. Flere gange har hun givet indikationer af, hvornår hun ønskede en samtale, men det er på intet tidspunkt blevet til noget til trods for at hun fortalte, at hun havde ”skrevet det i kalenderen”.

Vi er derfor nødt til at indse, at vores måde at kommunikere med content creators ikke virker – og vi er begyndt at indse, at de content creators, der allerede ér i gang, ikke er interesserede i vores koncepter.

Det accepterer vi naturligvis fuldt ud. Ingen skal tvinges til noget de ikke ønsker, og slet ikke i denne branche. Vi har derfor valgt at vi ikke længere er et tilbud, der kan bruges til en udvidelse af eksisterende aktiviteter. 

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Oldest
Newest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments
Scroll to Top