Nok er nok!

Bjarne Lund
Author: Bjarne Lund

Efter mange år som journalist med speciale i pornografi har jeg fået nok!

Stod det til mig kom der andre boller på suppen, og da det ikke er mig, der er hverken kok eller ingrediens så bliver jeg nødt til at finde en anden restaurant at spise på.

Det er frustrerende for en gammel mand, der har kendt og interviewet nogle af de største stjerner i Danmark og internationalt gennem tiderne, at se hvor meget talent, der bliver spildt i vore dage. Aldrig har der været så mange, så flotte og så frække pornomodeller med potentiale for at blive decideret pornoSTJERNE som i dag, men de spilder simpelthen deres tid, deres energi og deres talent.

For tre år siden kontaktede jeg selv Roland ud af det blå da jeg hørte om hans seneste projekt. Jeg var jo allerede pensionist og havde egentligt sat skrivemaskinen på hylden, men tanken om at skabe en revolution inden for dansk pornografi og etablere noget, der har været betrængt i årtier, var for god til at jeg kunne undlade at involvere mig. Skrivemaskinen kom ned fra hylden og jeg har søgt med lys og lygte efter de pornomodeller (content creators, som de kalder sig selv) der kunne være interessante for den generelle befolkning at kende.

Talentet og udseendet er der, men ambitionerne er på vrangen. Talentet bliver spildt, når man forsøger at gøre alting selv og ikke forstår, hvad kernen i hele projektet er. Det, der kunne være blevet noget stort og flot; en decideret revolution af pornoens verden til alles fordel, er blevet til et egocentrisk forsøg på at opnå influencer status. Modellerne kommer og går, sådan som de altid har gjort, “stjernenavne” rejser sig og falder igen. Ingen har “staying power” fordi de ikke tænker sig om.

Min opgave her på siden var fra starten at skrive anmeldelser af profiler, som læserne så selv kunne lære bedre at kende. Det måtte jeg droppe fordi min personlige holdning er, at man ikke skal tale ned om nogen. Når man skriver en anmeldelse er det vigtigt at være så nøgtern og objektiv som muligt, men når det objektive bliver en negativ 1-2 stjernet (ud af 10) bedømmelse så bliver man nødt til at gøre op med sig selv om man ønsker at være så nederdrægtig hver eneste gang man skriver en anmeldelse.

Det kunne min personlige etik ikke acceptere, så i samråd med Roland, Admin og Penny Pasion, besluttede jeg kun at skrive om de sider, der i min meget subjektive bedømmelse kunne “anbefales”. Der var således ikke længere tale om anmeldelser af profiler, men en anbefaling af dem, der faldt bare en lille smule i min smag. Heller ikke dét er holdbart i længden for der er virkeligt ikke meget at komme efter, der er den pris værd, som modellerne mener at de kan tage for deres hjemmevideoer.

Det har da sin egen charme med hjemmevideo af en pige, der leger med sig selv, men i længden er det ikke en holdbar karriere. Modellerne springer frem med deres store drømme om at blive kendte for at være frække, men når dagligdagen melder sig og successen udebliver er det ikke meget energi, der bliver lagt i karrieren for der er slet ikke tale om karrierer på nogen måde. Det er noget fritidspjat, som pigerne ligger en masse status i, men det er ikke til forbrugernes lykke.

Det er derfor med tungt hjerte at jeg i dag har indgivet min afsked til Pornolivet.dk. Der er ganske enkelt ikke nogen profiler, der kan anbefales, og derfor er der ikke brug for hverken anmeldelser (der altid vil være negative) eller anbefalinger (som ikke kan gives) af de nuværende danske content creators. Det materiale de ønsker at forbrugerne betaler for er simpelthen for ringe til at jeg vil bruge tid på det, eller anbefale nogen andre at gøre det.

(Admin Note: Indholdet i denne artikel er ene og alene skribentens holdning. Den deles ikke af Pornolivet.dk.)

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Oldest
Newest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments
Scroll to Top