Pornolivet.dk er ikke skabt som en erstatning for noget. Pornolivet.dk er skabt som en mulighed for i fællesskab at skabe noget, der er større og bedre – for dig, for andre Performere og for forbrugerne – end den enkelte selv kan etablere. Det er en kombination af fællesskab, som kan stille alle i en bedre situation, og nye muligheder, som ikke findes andre steder. Det er både til din og forbrugernes fordel, at der er flere muligheder for den enkelte Performer og at flere Performere kan findes eet sted frem for nu, hvor mulighederne er begrænsede og den enkelte Performer står helt alene med sin reklame for sig selv.

Da alle involverede i Pornolivet.dk alle har en længere karriere inden for pornografi eller forretningsudvikling, og samtidigt har et enormt netværk inden for mainstream medierne, kan vi i fællesskab skabe en side, hvor de enkelte Performere er bedre stillede end de er nu. Vores opgave er nemlig ikke at reklamere og fokusere på os selv, men at reklamere og fokusere på de Performere som forbrugerne gerne vil se mere til.

Vi véd, at der bliver delt den ene løgn efter den anden om os, og Roland i særdeleshed, og det skræmmer os en smule, at disse mennesker får mulighed for at udbrede direkte løgne og fordrejede sandheder da det ikke er til Performernes fordel at lytte til disse løgne. Pornolivet.dk er ikke udtænkt som koncept til at være til vores fordel så vi kan tjene en masse penge på dit arbejde, men er udtænkt som en mulighed for at Skandinavisk voksenunderholdning som helhed kan blive større og bedre.

Der er ingen, der vil tage noget fra dig. Tværtimod – selvom vi er ret store kritikere af de mange platforme, der findes – stiller vi ikke nogen forhindringer for din nuværende karriere. Vores opgave, som koncept, er at hjælpe dig frem, få flere fans og flere muligheder end du har nu. Ved at give muligheder, som ikke findes andre steder, og professionel backup kan vi i fællesskab tiltrække trafikken fra de mange danske, norske og svenske forbrugere, som for nuværende kan have ret svært ved at finde Performerne.

Det skal ikke holdes hemmeligt, at vi ‘tager os betalt i trafikken’, som du – som Performer – er med til at bringe ind på Pornolivet.dk. Vi har tænkt os at udnytte den trafik til selv at tjene penge på projekter, som ikke eller måske delvist også involverer de enkelte Performere – hvis de selv ønsker at medvirke. Der er aldrig nogen krav fra vores side om at man skal medvirke i vores egne projekter, men de kan alligevel komme til din fordel. Vores egne projekter vil nemlig også trække trafik af forbrugere til siden, som på den måde lærer dig at kende.

Fordi vi er meget kritiske overfor de nuværende platforme – der alle har tilfælles at Performerne er deres kunde, ikke en samarbejdspartner – har vi også lavet vores egen platform. Den er gratis til rådighed for Performere, der er interesserede i at have sådan en. Den er ikke et krav, men har man en Minporno.dk side åbner det op for langt flere muligheder, som ikke findes andre steder. Lotterier, crowdfunding, events og mange andre tiltag, som Performerne kan benytte til at skabe buzz om sig selv eller ganske enkelt skabe en indtægt på. Minporno.dk er skabt for at skabe en større indtægt hos Performerne på en nemmere måde.

Antallet af Skandinaviske Performere er ikke stort. Der er mange, ja – men ikke flere end vi kan tage hånd om den enkelte og skræddersy så meget som muligt til vedkommende. Fordi vi ved, at antallet af Skandinaviske Performere altid vil være håndterligt kan vi gøre Pornolivet.dk og Minporno.dk mere personligt for den enkelte Performer – hvor andre platforme er nødt til at gøre det automatisk og ’til laveste fællesnævner’ fordi de har tusindvis, hvis ikke millionvis, af Performere som kunder. Hos os er du ikke en kunde; du er en samarbejdspartner, som vi hjælper frem i lyset så meget som muligt da dét er til vores eget bedste.

 

På vegne af Pornolivet.dk

H. Roland J. – pornoproducent
Jens Buch – forretningsudvikler
Penny Passion – sexolog/psykolog (spec. i mænds pornoforbrug)
Deepthroat – journalist
Bjarne Lund – journalist
DirtyDiva – eksperimenterende skribent

Scroll to Top